Ebeltoft Park Hotel er et hyggeligt familiedrevet hotel, som ligger tæt ved Ebeltoft strand. Den børnevenlige strand, med sit blå flag, benyttes hele sommeren til badning, surfing og afslapning.

Hotellet ligger tæt på Ebeltoft by, der med sine klassiske gamle huse og mange charmerende gågader er et perfekt valg for både ferie- og weekendophold.

Ebeltoft og Djursland er i den grad aktuel når det handler om børneoplevelser, da området er kendetegnet ved at være det sted i Danmark, hvor der er kortest afstand imellem attraktionerne. Attraktionerne er placeret over hele Djursland, og lige meget hvor man befinder sig, er man sikker på, at der venter oplevelser lige om hjørnet.

Indenfor kort afstand ligger det internationalt kendte Glasmuseum, Fregatten Jylland, Ree Park - Ebeltoft Safari, Skandinavisk Dyrepark og Djurs Sommerland.

Ebeltoft Park Hotel ligger kun få minutters kørsel fra færgeforbindelsen Mols-Linien Odden Ebeltoft og ca. 15 minutters kørsel fra Aarhus Lufthavn.

Ebeltoft Park Hotel er et velfungerende ferie- og konference hotel med 70 værelser, plenumlokale til 90 personer, grupperum, AV udstyr samt trådløs internetforbindelse på hele hotellet.

Vi glæder os til at byde Dem velkommen på Ebeltoft Park Hotel